Kunsthistorie omhandler kunstens, kunstnernes og kunstværkernes historie. For at simplificere dette er der altså tale om historien bag kunstværkerne – og personen bag det pågældende værk – samt kunsten generelt og dens vigtigste dele: Arkitekturen, malerierne og skulpturene samt de elementer, der hører hertil, som for eksempel graffikken og tegningerne. Derudover stilles der spørgsmål til kunstens formål i det historiske lys: Har et bestemt maleri for eksempel været anvendt til et politisk formål? Hvis der er tale om et ældre maleri med en religiøs baggrund, hvad handler motivets historie så om? Dette og meget mere er, hvad kunsthistorie går ud på.

shutterstock_137754071Forskellige former for kunst – fra 1400 til 1870

Alt udvikler sig med tiden. Til hver eneste tidsperiode, vi i dag kan se tilbage på, hører der en bestemt slags musik og kunst til. Du kan orientere dig mere om dette på furillo.dk. Og hvad angår kunsten, var renæssancen en tid med kunst som Leonardo Da Vincis, der er mere romantisk og religiøst orienteret. I barokken blev det meget almindeligt at bruge dystre og måske ligefrem bizarre tematikker som slukkede stearinlys, forladte spiseborde og store skåle overfyldte med frugt. I år 1800 trådte romantikken frem med smukke landskabsmalerier og forblev den førende kunstneriske stil frem til år 1870, hvor impressionismen og dens kendte malerteknik indtraf.

Stilperioder fra 1870 og frem til i dag

Flere stilperioder, store som små, efterfulgte impressionismen, heriblandt ekspressionismens anderledes, subjektive udtryk. Fra omkring midten af 1920’erne fulgte mere modernistisk kunst med den modernistiske litteratur i hælene år senere. I dag ser vi ikke blot malerier og skulpturer på kunstudstilinger men også fotografier og kunst, der bruger både internettet og lyd. Som nævnt ovenfor er der forskellige stilperioder, der har fulgt den historiske tidslinje. Danmark er ingen undtagelse. Hver eneste tidsperiode, uanset om der er tale om litteratur, musik eller kunst, har været en reaktion på den forrige tidsperiode – og reaktionen blev som regel en ny stilart og en ny periode. Og ikke mindst: En ny måde at tænke på.